Perioder

Kim Fupz – Forfatteren der vågnede op som forfatter
Den 56-årige Kim Fupz er kendt for sine mange bøger og manuskripter til både de ældre og yngre generationer. Magien finder sted i Kims egen lejlighed på Christianshavn, i et lille rum, tømt for gamle priser og plakater af nye og ældre film. Kims præferencer ligger i et rum, væk fra gamle minder, så han kan holde sig til nutiden emner og holde sig til den måde at skrive på.
I Kims yngre dage var tegningerne det, der holdt ham gående. Han elskede at tegne, og ønskede, at tegningerne skulle flettes ind i børnebøger. Teksten i bøgerne fik derefter Kims store opmærksomhed, og nu har han skrevet bøger i 30 år, mens han overhovedet ikke har tegnet i 10 år.
Kims fortællinger som f.eks. Paradis og Miraklet, har meget med ”Den senmoderne periode” at gøre. Fx arbejder Paradis meget med spørgsmålene ”hvad er meningen med livet? ”, mens Miraklets har tankerne om ”er det værd at leve? ”.
Da ensomheden ved at skrive bøger begyndte at trænge sig på, valgte Kim i 1996 at gå på filmskole. Han blev uddannet manuskriptforfatter og fandt hurtigt ud af, hvor svært det var at lave film i forhold til at skrive bøger.
Kim havde altid haft den fornemmelse af, at han kunne det samme som alle andre, og at der ikke var nogen grund til at være sammen med nogen der kunne det samme, men på filmskolen blev Kims tanker hurtigt ændret. Da han fandt ud af, at de andre personer på filmskolen havde andre specialiteter end han havde, blev det hurtigt et meget sjovt og spændende eventyr for Kim. Han er glad for at han blev på skolen, i forhold til de andre forfattere der gik på skolen, men som droppede ud og spildte den gode chance.
Kim har nu skrevet over 80 bøger, 15 manuskripter og har vundet 18 priser, og ser hans branche som ”rent drug” (vanedannende), hvorpå han vil fortsætte med at levere værker til omverdenen.