Tepotten

Allerede i første linje gør H.C. Andersen Tepotten levende ved at sige at hun er stolt.

Hun var dronningen over tebordet fordi hun både havde hank, hane og låg og de andre havde kun hank eller låg. Hun mister låget så hun bliver ydmyg.

Hun bliver ikke ked over at hun ender i fattigdom og som en urtepotte, fordi hun fik et bedre liv, løget der blev hendes levende hjerte. Hun følte der var liv i hende, kraft og kræfter.

’’ Jeg glemte mig selv i dens dejlighed; velsignet er det at glemme sig selv i andre,,  kan betyde at hvis man har det dårligt så kan man glemme det på grund af en anden.

’’Men jeg har erindringen, den kan jeg ikke miste, det der ligger i den er at minder aldrig forsvinder, lige meget hvad.

Forfatteren er H.C. Andersen. Han er god til at gøre døde ting levende, ved at gi den menneskelige træk ved at få den til at tænke og føle.